’Pinligt at være fattig’

Urban har mødt Shaifa og Hassan. De er en del af det fattige Frederiksberg.
Af Elisabeth Hamerik Schwarz
2.000 kroner til sønnens studietur.
»Det har vi ikke råd til,« siger Hassan og tårerne begynder at trille ned af Shaifas ansigt.
Det mondæne Frederiksberg. Sådan lyder fordommen ofte, når snakken falder på den grønne kommune midt i København. Og selv om kommunen er en af de mest velfungerende i landet, bor her fattige – og nogle af dem er Shaifa og Hassan.
Den irakisk-kurdiske familie på to voksne og tre børn bor ikke langt fra højhuset Domus Vista på 2000 Frederiksberg. På gaden overfor ligger der dyre villaer på Dalgas Boulevard, og oppe bag bakken brøler søløverne i Zoologisk Have.
Hassan kom til Danmark som kvote-flygtning på flugt fra Saddam Husseins styre, men efter en årrække i Danmark er det ikke lykkedes hverken ham eller Shaifa at få fast et job. Ikke engang et job som pizzaudbringer kunne Hassan få. Og det er ydmygende, når man ellers altid har klaret sig selv, siger han.
»Jeg synes, at det er pinligt, at jeg ikke kan forsørge min familie. Og det er pinligt, at mine børn skal svare, når andre spørger, hvad deres far laver, at han er på kontanthjælp,« siger han.
På væggen i stuen hænger billeder af børnene i deres fineste skrud og et stort kunsttæppe fra Irak. Sofaerne er overdækkede for at skåne dem, og i hjørnet står et lille skrivebord med en gammel computer. Børnene er også flove over situationen og vil ikke være i lejligheden, mens Urban er der. To gange ringer de: »er hende journalisten gået?« spørger de. »Nej,« siger Shaifa. »Men I kan altså godt komme hjem.«
Det vil de ikke. Og forældrene forsøger da også at skjule fattigdommen for omverden, og derfor er de beskyttet af anonymitet i Urban. Regelmæssigt må de sige nej til bryllupper og fester, fordi de ikke har råd til gaverne, og for nylig måtte de sige nej til at gå til en begravelse, fordi der ikke var råd til blomster.
For Shaifa og Hassan er det ekstra hårdt ikke at have penge og samtidig have tre børn i skole på Frederiksberg, når biografture og lækkert tøj er udelukket.
»Børnene har svært ved at acceptere, at deres venner kan få ting, når de ikke kan. Især den ældste, han er jo teenager,« forklarer Hassan.
Hellere job end bistand
Hassan har haft held med arbejde et par gange. Engang da han var jobtræningspraktikant lod en læge på Frederiksberg Hospital Hassan diagnosticere patienterne, da lægen fandt ud af Hassans lægefaglige baggrund. Men fast job blev der intet af. Siden fik han et job i en børnehave, men en rygskade, da han ville male institutionen, satte en stopper for det. Nu er Hassan tæt på pensionsalderen, og det gør det også svært at få et job. Men han søger videre.
Shaifa er i fyrrene. Hun har stillet kaffe og vand på sofabordet, som de også bruger som spisebord – for »noget skal man jo byde på,« og undskylder, at hun ikke har andet. Stolt fremviser hun sit cv, der viser de frisurer, hun har kreeret som frisør. Men et job er der ikke skyggen af. På trods af en frisøruddannelse både i Irak og i Danmark. Samtidig mistede hun sin kontanthjælp og mulighed for jobaktivering pga. 450-timersreglen, fordi hun havde været i praktik under sin uddannelse, og det ikke gjaldt som ’rigtigt’ arbejde.
Et håb forude
På sofaspisebordet ligger regningerne. Shaifas blik falder på dem, idet hun siger, at hun »hellere vil hjælpes i job end at få penge,« og Hassan tager hendes hånd:
»Det har han ikke gjort længe,« siger hun og virker rørt.
Hassans kontanthjælp og boligstøtten er familiens eneste indtægt, men pga. kontanthjælpsloftet har de knapt 6.000 kroner inklusive børnepenge at leve for, når regningerne er betalt. Eneste luksus er en tv-pakke og internet. De ekstraydelser familien kan få, er Hassan for stolt til at søge, for sidst blev familien spurgt, om de sultede.
Der er dog håb. Fra næste år er regeringens plan, at kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen skal droppes, og Shaifa kan igen søge om kontanthjælp.
»Så vil kommunen måske hjælpe mig til at få et job,« siger hun og lyser op i et smil.
Da Urban takker af, er der tændt julelys i vinduerne i de store villaer på Dalgas Boulevard på den anden side af gaden. I Shaifa og Hassans vindue er gardinet trukket for, og lysstofrørene er tændt. Sådan kan der også se ud på Frederiksberg.
xehsc@urban.dk
Shaifa og Hassans navne er opdigtet. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.
Familiens budget
To voksne og tre børn (heraf to teenagers)Indtægter pr måned:
Hassans kontanthjælp: 10.401 kr.
Boligstøtte: 1.609 kr.
Børnepenge: 2.666 kr.
I alt: 14.676 kr.Udgifter pr måned:
Husleje: 6.328 kr.
Medicin: 400 kr.
El + varme: 900 kr.
Licens: 200 kr.
Skolefrugt og -mælk for to børn: 100 kr.
Mobiltid til to børn: max 150 kr.
Internet, tv og telefon: 667 kr.
I alt: 8.745 kr.Til rådighed: 5.931 kr.
Afsavn:
Søns studietur 2.000 kr. må droppes.
Køber kun tøj for under 100 kr. Dyreste bukser teenagesønnen har fået kostede 300 kr.
Melder afbud til sociale arrangementer pga. udgift til gaver.
Offentlig transport droppes.
Sjældent råd til gæster.
Ikke råd til at sende børnene til fritidsaktiviteter.
Ingen penge til biografture, Zoologisk Have og lign.
Ekstra varmeregning på 3.000 kr. væltede budgettet sidste måned.
Hvad er kontanthjælpsloftet?
Hvis man har forsørgelsespligt, får man 13.345 kr. i kontanthjælp. Men når man har modtaget kontanthjælp i seks måneder i træk, bliver man omfattet af det såkaldte »kontanthjælpsloft«. Det betyder, at boligstøtten og særlig støtte bliver sat ned.
I Hassans tilfælde er boligstøtten sat ned med 3219 kr til 1609 kr, og kontanthjælpen er sat ned med 1268 kr til 10401 kr. (decembertal).
450 timersreglen:
Hvis begge ægtefæller modtager kontanthjælp, skal begge have arbejdet 450 timer inden for de seneste 24 måneder for at bevare retten til kontanthjælp. Hvis én arbejder, og den anden modtager kontanthjælp, skal den som modtager hjælp stadig opfylde kravet om at have arbejdet 450 timer inden for de seneste 24 måneder.
Regeringens plan er i 2012 at fjerne disse to ydelser, der kaldes fattigdomsydelser.
Kilde: Frederiksberg Kommune.
Skriv en kommentar

