’Absurd at skære i uddannelser’

I dag bliver politikere konfronteret med en række uddannelsesløfter, partierne skrev under på under valgkampen.

Af Esben Schouboe

Danmark skal leve af uddannelse, og derfor er det underligt, at der overhovedet har været forringelser, siden den nye regering trådte til. Det mener Magnus Pedersen, som taler på vegne af elev- og studerendesammenslutningen Uddannelse til Alle:
»Det er absurd, at vores uddannelser er blevet forringede, hvor vi blandt andet har fået 600 millioner kroner mindre til universiteterne. Men vi er da glade for, at så mange har skrevet under og vil arbejde på forbedringer,« siger han.

Det, som seks politikere under valgkampen skrev under på, er en uddannelseskontrakt med en række løfter om kvalitet i uddannelsessystemet. I dag mødes politikere med elever og studerende for at gøre status på løfterne.
»I morgen (i dag, red.) tager vi fat på: Hvordan sikrer vi, at de unge får de kompetencer, der er brug for, for at vi kan komme ud af krisen?« siger Magnus Pedersen.

Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for Socialdemokraterne, mener, det er gået godt med at indfri løfterne indtil videre:
»Vi kan allerede sætte flueben ved en række af forslagene, men man kan ikke løse alle problemer på 100 dage.«

Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for De Radikale, vil helst ikke snakke om selve uddannelseskontrakten:
»Politikere kan hverken lave kontrakter eller løfter.«

Men din partifælle Karen Lumholt skrev jo under på kontrakten under valgkampen?
»Jeg håber netop også, at diskussionen kan føre til, at vi ikke lover ting, men i stedet fortæller, hvad vi gerne vil arbejde for.«

Det er netop dumt overhovedet at give sig til at skrive under på en kontrakt som politiker. Det mener Rasmus Jønsson, lektor i politisk kommunikation, Roskilde Universitet.
»Efter Carsten Hansen lavede den skriftlige garanti for akutafdelingen i Svendborg, som han så ikke kunne holde, har man jo set, hvilken ballade det kan give,« siger han.

Og politikerne må tage det alvorligt, når de først har skrevet under, mener Rasmus Jønsson.
»Hvis man skriver under på x antal ting, må man også gennemføre x antal ting. Ellers får man smæk. Sådan opfatter vi kontrakter i Danmark,« siger han.

esbs@urban.dk

KONTRAKTEN: STATUS
Seks politikere skrev i gennemsnit under på 8 af 12 løfter på uddannelseskontrakten under valgkampen. Uddannelse til Alle gør status på løfterne:

1. Stop underfinansiering af uddannelser: Delvist gennemført – der er indført loft over klassekvotienten i gymnasiet, men universiteterne har bl.a. færre penge i 2012 end i 2011.
2. Nej til brugerbetaling på ordinære uddannelser: Gennemført– ingen brugerbetaling indført.
3. Afskaf brugerbetaling på obligatoriske supplerende kurser: Gennemført for 2012. Dog ikke gennemført for gymnasielle suppleringskurser.
4. Mindre puljefinansiering, flere basismidler: Ikke gennemført – blot skåret i puljefinansieringen.
5. Lovsikret undervisningsmiljø: Ikke gennemført, men i regeringsgrundlag.
6. Genindførelse af gruppeeksamen: Gennemført, dog kun på nogle fag i gymnasiet og folkeskolen.
7. Praktikpladsgaranti: Regeringen har lovet at gennemføre dette løfte ved trepartsforhandlingerne i marts.
8. SU under praktik på pædagoguddannelsen: Ikke gennemført.
9. Midler til praktik skal bruges på praktikken: Ikke gennemført – ingen initiativer sat i gang for at sikre, hvordan midlerne bliver brugt.
10. Ingen forringelser af SU’en: Gennemført.
11. 40 minutters transportgaranti til uddannelsesstedet: Ikke gennemført.
12. Befordringsfradrag til elever og studerende: Ikke gennemført.

Farvel, kære læsere!

Nyt magasin uden papir

Her er dit liv, Ørestad-type – og vi kan a...

Hollywood indtager cool København