’Fattig’ er et farligt ord

En studerendes ønske om at kalde sig fattig på SU vækker vild debat. Det er først og fremmest selve ordet ’fattigdom’, der splitter os, mener professor og privatøkonom.

Af Thomas Conradsen

Ordet ’fattig’ provokerer danskerne. Det dokumenterer de næsten 2.000 kommentarer, som den 22-årige studerende, Sofie V. Jensen, har fået på to døgn efter sit debatindlæg på Politiken.dk. Hun ville – kort fortalt – have lov at kalde sig fattig, selv om hun får SU.

Enkelte støtter hende, hundredevis er imod hendes synspunkt, og mange bliver direkte provokerede og rasende over, at hun ’tillader sig at bruge ordet fattig’.

Professor Jørgen Elm Larsen fra Sociologisk Insititut på Københavns Universitet forstår folks indignation:
»De fleste danskere har en holdning til, at livet på SU’en er en midlertidig lidelse, og at de unge får mulighed for at leve sødere senere i livet,« forklarer han og understreger, at unge i lande som USA og England ville være lykkelige for at få både SU og betalt studie, som det er tilfældet i Danmark.

’Alle har deres egen holdning’
Men diskussionen om Sofies rådighedsbeløb har vist sig at være benzin på debatbålet fra slutningen af 2011, hvor Liberal Alliance og SF stod bag en diskussion om overførselsindkomster. Stridsmålet var Carina – enlig mor og på kontanthjælp. Hun viste sig dog at have et rådighedsbeløb på næsten 5.000 kroner om måneden og blev dømt ikke-fattig i medierne og af politikerne.
»Alle har deres egen holdning til, hvad fattigdom er. Men ser vi bort fra selve ordet, så er danskerne faktisk særdeles enige om, hvad man skal have råd til i sin hverdag: Ting som medicin, mad, tøj og bolig,« siger professor Jørgen Elm Larsen.

Ordet er stridens kerne
Privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank er enig med professoren i, at selve ordet ’fattig’ er hovedårsagen til stridsmålet.
»Det er et svært ord at bruge. Det betyder noget forskelligt for alle mennesker. Men absolut fattigdom, hvor man sulter ihjel, findes bare ikke i Danmark,« siger privatøkonom Las Olsen.

Til det konkrete spørgsmål om, hvorvidt man er fattig, når man er studerende i Danmark, er økonomen heller ikke i tvivl:
»Kan man leve et godt liv på en SU? Selvfølgelig. Men det er den laveste indkomst, man kan have i Danmark. Og den medfører, at man skal tænke sig grundigt om, inden man bruger penge,« siger han.

Supplerer man SU’en med studielån eller et job, kommer man op på en samlet indtjening, der kan sammenlignes med personer på dagpenge eller pensionister.
»Vælger du et studiejob eller -lån kan du have en høj levestandard, selv om du er studerende. Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre alle til at låne, men der er et billigt lån, og du kan betale det tilbage, når du er færdiguddannet og tjener ’voksenpenge’,« forklarer privatøkonomen.

tco@urban.dk

Farvel, kære læsere!

’Absurd at skære i uddannelser’

Unge udnytter vennerne mere end gamle

Pension? Det aner jeg intet om