Den næste danske stjerne

23-årige Sara Hjort bliver spået det helt store gennembrud i rollen som Helene, der egentlig var et ’teknisk uheld’ i Henrik Ruben Genz’ film ’Undskyld jeg forstyrrer’.

Af Louise Kidde Sauntved

’Vrufff…. vruuuuuffff’.

Skuespilleren Sara Hjort er ikke den, der viger tilbage for en udfordring.
I ’Undskyld jeg forstyrrer’ spiller hun både socialt hæmmet, femme fatale… og hund! Og hun gør det så godt, at filmmagasinet Ekko allerede inden filmens premiere, har udråbt hende til den næste store danske stjerne.

Noget af det, der bliver fremhævet, er hendes mod. Selv kalder Sara Hjort det ’grænseløshed’.
»Jeg har altid haft en grænseløshed i mig. I hvert fald i forhold til at spille skuespil. Jeg fortæller min rolle med alt, hvad det indebærer, og det at spille hund var selvfølgelig blufærdigt, mens vi lavede scenen, hvor man er nede på alle fire og sige ’vuf’ med tungen dinglende ud af munden, mens et helt hold ser på. Så kan man ikke lade være med at tænke ’hvad f… må de ikke tænke nu?’ Men det er jo bare en rolle. Og for mig er der også meget leg i det. Jeg synes, det er sjovt at blive udfordret. Jeg drømmer ikke om at spille den pæne pige next door, jeg vil gerne ud og spille nogle roller, hvor folk tænker ’hold da op!’«

Giv mig udfordringer
Det grænseløse og eksperimenterende har Sara Hjort altid haft i sig. Sammen med en stærk følelse af, hvem hun selv er. Selv når verden omkring hende er forvirrende og foranderlig. Selv mener hun, at det skyldes hendes opvækst i et bofællsskab med ikke færre end atten huse.
»Der er stadig alle mulige ting, jeg skal finde ud af, om hvem jeg er, og hvad jeg vil. Men grundkernen er på plads. Og det, tror jeg, er, fordi jeg har en god familie og en god opvækst. Jeg har fået de rette værdier ind med modermælken,« siger hun.

»Jeg tror, der er mange, der ville blive lidt overrumplede at skulle finde fokus med 30 mennesker omkring sig på et filmset. Men det at sidde og spise aftensmad med 40 mennesker hver dag har gjort, at jeg har let ved at finde det sted i mig selv,« fortæller Sara Hjort, der efter eget udsagn havde et iltert temperament, da hun var yngre, og ikke altid kom lige så godt ud af det med sine jævnaldrende, som hun gjorde med de voksne i bofællesskabet.

»Jeg var meget dominerende og sagde min mening og var vildt utålmodig. Jeg har altid haft en drenget side og blev tit smidt udenfor døren, fordi jeg havde det nemt i skolen rent fagligt og var sådan ’det er kedeligt, kan du ikke give mig nogen udfordringer?’« siger hun.
»Jeg kom måske til at indtage for meget plads. Og der skulle jo også være plads til, at de andre kunne finde sig selv.«

Debuterede i 3. G
Sara Hjort fandt en helt anden ro, da hun kom på et kreativt gymnasium og pludselig var omgivet af ligesindede, der også buldrede af en kreativ energi, der bare skulle finde sit udtryk.

Sara Hjort valgte skuespillet. Og i 3. G fik hun sin første professionelle rolle i Per Flys ’Forestillinger’. Fulgt op af den ene hovedrolle overfor Cyron Melville i Morten Gieses ’Vanvittig forelsket’.

Forhåbentlig kommer der mange flere roller efter rosen for ’Undskyld jeg forstyrrer’. Og Sara Hjort er klar til den øgede opmærksomhed om hendes person.
»Men jeg er opmærksom på også at have et privatliv og ikke bare stille op for alle, der pludselig viser interesse. Det er fedt at få opmærksomhed, men det gør mig ikke lykkelig. Til gengæld er det med til at opfylde mine drømme om at realisere ting indenfor skuespil – og DET gør mig lykkelig.«

kultur@redaktion.dk

Farvel, kære læsere!

’Absurd at skære i uddannelser’

Nyt magasin uden papir

Her er dit liv, Ørestad-type – og vi kan a...