Her er dit liv, Ørestad-type – og vi kan alle se det
I Ørestad er der moderne og naturrigt. Københavns nye bydel arbejder for at blive en del af hovedstaden. Men lige nu er der altså for tomt, konkluderer Urban.
Af Elisabeth Hamerik Schwarz, Fotos: Camilla Rønde
Ørestad. Københavns nye bydel. Den med alle de prisvindende bygninger. Og så kan man komme derud i metro. Men så stopper undertegnedes viden egentlig også. Måske pinligt som inkarneret københavner, men på den anden side ligger det jo på Amager.
Læs også: Nordvest er værst
Ja, ja, man har lov at have fordomme.Ikke desto mindre har Urban besluttet sig for, at serien ’Kend dit liv, københavner’, denne gang skal på eventyr derud, hvor det altsammen pludselig bliver meget futuristisk. For hvem bor der? Nogle kalder det jydefælden, men det er vist ikke helt tilfældet.
»Wow!« Lyder det fra os i munden på hinanden, da fotografen og undertegnede når enden af Vejlands Allé. Pludselig tårner hotellet Bella Sky sig op. Det er nærmest ubeskriveligt. Ret vildt, ret flot, ret mærkeligt, ret meget Ørestad.
Danske arkitekters blærehuse slænger sig langs metroen overfor, og metallet og glasset skinner om kap i solen. Første stop er Ørestad Gymnasium, landets mest søgte. Stort, lyst, åbent. Som alt andet herude. Det eneste, som skiller sig ud er Døgn-Nettoens blå skilt på den anden side af gaden.
Læs også: Hertil og ikke længere!
Undervisnings-iMacs står på rad og række i ’lærelandskaber’, hvor eleverne undervises. Den moderne stil passer til Ørestad.
»Men faktisk er kun ti ud af vores 1150 elever fra Ørestad, for vi sigter ikke efter at være lokale, men efter at få alle typer elever herud,« forklarer rektor Allan Kjær Andersen, der selv flyttede ud ved 8tallet fra Vanløse, da han blev rektor:
»Ørestad er et parcelhuskvarter på højkant og perfekt, hvis du vil have natur. Men her er ikke byliv – afstandene er for lange. Til gengæld kan du få det ved at hoppe på metroen ind til centrum.«
Ikke for rodehoveder
Uden for gymnasiet leger vinden med vandet i kanalen under metrobroen. Et smut derfra ligger VM-bjerget, Bjarke Ingels’ mesterværk, der har vundet et utal af priser. Fra gaden er det svært at se hvorfor, men da vi går om hjørnet, udbryder vi igen et »wow!« Denne gang chokeret. Bygningen har jo ikke nogle mure på sig!
Hvis du har en skjult vindueskigger i dig, men stadig vil være på lovens side, er dette paradis. Her er dit liv, ørestad-type, for vi kan alle se det gennem dine kæmpe vinduer. For en ekshibitionist er det en perfekt beboelsesform. Men hvis du er et rodehoved som mig, går den ikke.
»Vi beboere lægger ikke så meget mærke til det, fordi vi accepterer hinandens privatliv. Men folk udefra kan synes, at det er overvældende, at alle kan kigge ind,« forklarer sociolog og Ørestad-beboer Nabaz Anwer:
»Her bor primært børnefamilier. Ja, jeg er selv fra Aalborg, men Ørestad er nu hverken en jydefælde eller en lebbefæstning, som nogle kalder det. Vi har store afstande, og det skal man kunne lide.«
Her ender København
Da vi ankommer til Ørestads nyeste arkitektoniske pletskud, 8tallet, ser vi jordbunker. Mange jordbunker. Og store skilte, hvor der står noget med nye boliger. Det er her, kragerne – undskyld, metroen – vender.
Læs også: Frederiksberg hitter mest
8tallet skinner i den sjældne januarsol for enden af København – hvis det her altså er København. For Urban er ikke helt overbevist. Området foran os er en savanne med et ensomt træ. Amager Fælled er SÅ stille.
»De regner med, at alle lejligheder er solgt til juni,« siger tjener i Café 8tallet, Mads Mogensen.
»Men jo, det kan være en skueplads herude. Jeg hører beboere tale om, at der ofte er folk, som står og glor ind i deres lejligheder, fordi det er en turistattraktion. Og det er lidt synd at skulle trække gardinerne for, når du har sådan en udsigt.«
Ørestad. Byliv? Nix. Smukt? Bestemt. København? Måske i fremtiden.
Skriv en kommentar

