Dette er den sidste udgave af Urban. Efter ti år og 110 dage har vores ejer, Berlingske Media, besluttet at lukke avisen.

Urban blev født til de glade toner af et brølende opsving, og vi lukker til den dunkle sang om krise, recession, nedtur. Ved dette årsskifte må vi indse, at der simpelthen ikke længere er udsigt til annonce-indtægter, der kan holde Urban flyvende som den kvalitetsavis, du kender så godt.

Vi vil savne at lave avisen hver dag, og vi synes også, at Urban kommer til at mangle som den friske, kontante og kulturelle gratisavis.

En fornøjelse, det har Urban været. Tænk, hvilken forandring det var, da vi og MetroXpress søsatte de første gratis dagblade i Danmark og gav alle danskere mulighed for at læse gratis nyheder på print hver eneste dag – en fornøjelse der primært var forbeholdt de danskere, der havde tradition for og råd til at abonnere på Berlingske, Politiken eller andre morgenaviser. Urban havde simpelthen en rolle at spille i danskernes medievaner.

Så hvad har vi bidraget med? Vi har primært forsøgt at give hovedstaden den avis, som hovedstaden fortjener. Hvor byens mennesker kom til orde og dens kulturtilbud blev behandlet seriøst. Men også en avis, hvor du fik en velredigeret opdatering på døgnets nyheder – med respekt for din morgentravlhed.

Mange af de gode erfaringer fra Urban vil Berlingske Media bruge i et initiativ, der går i luften i løbet af foråret, og som skal være københavnernes primært digitale indgang til byen.

Selvom nogle mener, at gratisaviser er noget billigt bras, har vi her på avisen taget journalistikken og vores rolle som byens avis alvorligt. Over de seneste år har vi udviklet et unikt koncept og arbejdet målrettet – og med stor succes, hvis vi selv skal sige det – på at gøre avisen interessant for de yngre læsere, der ellers ikke læser særlig mange nyheder på print.

Vi har insisteret på at udvikle vores avis og lege med vores fag. Vi har lavet store artikelserier om den pressede ungdom, hovedstadens brugervenlighed og junglen af forbud og regler i hverdagen. Vi har stor-testet den klimavenlige livsstil – og vi har inddraget danskerne i avisen bl.a. gennem urbanblog.dk og sidste års omfattende fotoprojekt ’Byen set med andres øjne’. Og så har vi dyrket humor og satire – for avislæsere har da krav på et godt grin! Fra bagsideklummerne ved avisens fødsel til nutidens Fredagscrap af Wulffmorgenthaler.

Og jer, kære læsere, I har i dén grad taget Urban til jer. I december havde vi 276.000 læsere, hvilket svarer til, at tre personer har læst hvert eksemplar af avisen. Det vidner om, at Urban er populær. Men en forretningsmodel, der kan finansiere udgivelsen af Urban i en krisetid og på et overfyldt mediemarked, det har vi ikke kunnet finde.

Så vi vil sige ydmygt tak! Tak for ti års tillid og opmærksomhed. Vi har nydt at være din avis. Måske ses vi igen i det næste opsving.

HVIS DU SKAL VÆRE HJEMME I AFTEN, KAN DU…
… se Jason Statham transportere ting, som kun han kan gøre det. Denne gang er det en kidnappet datter af et ukrainsk regeringsmedlem, der skal køres fra Marseilles til Odessa. ’Transporter 3’ kl. 21.00 på Kanal 5.

… se, at hipstere ikke er noget nyt fænomen. Faktisk var din far sandsynligvis hipster længe før, du blev født. I hvert fald ifølge DadsAreTheOriginalHipster.tumblr.com

HVIS DU SKAL VÆRE UDE I AFTEN, KAN DU…
… se og høre noget dejlig tør engelsk stand-up med Andrew O’Neill, som efter sigende er vegansk transvestit metalfan og ikke kan lide husleje og buspriser. Kl. 20-22, Lygten Station. Entré 80 kr.

… tage i Cinemateket og se ‘Eksperimentet’. En læge får på en rejse i Mexico fat i nogle hallucinerende stoffer, som giver hans krop sit eget liv. En film om genteknologi, der blandt andet gav filmdebut til Drew Barrymore og var med til at gøre William Hurt til en af 80’ernes stjerner. Filmen går kl. 18.45.

I dag bliver politikere konfronteret med en række uddannelsesløfter, partierne skrev under på under valgkampen.

Af Esben Schouboe

Danmark skal leve af uddannelse, og derfor er det underligt, at der overhovedet har været forringelser, siden den nye regering trådte til. Det mener Magnus Pedersen, som taler på vegne af elev- og studerendesammenslutningen Uddannelse til Alle:
»Det er absurd, at vores uddannelser er blevet forringede, hvor vi blandt andet har fået 600 millioner kroner mindre til universiteterne. Men vi er da glade for, at så mange har skrevet under og vil arbejde på forbedringer,« siger han.

Det, som seks politikere under valgkampen skrev under på, er en uddannelseskontrakt med en række løfter om kvalitet i uddannelsessystemet. I dag mødes politikere med elever og studerende for at gøre status på løfterne.
»I morgen (i dag, red.) tager vi fat på: Hvordan sikrer vi, at de unge får de kompetencer, der er brug for, for at vi kan komme ud af krisen?« siger Magnus Pedersen.

Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for Socialdemokraterne, mener, det er gået godt med at indfri løfterne indtil videre:
»Vi kan allerede sætte flueben ved en række af forslagene, men man kan ikke løse alle problemer på 100 dage.«

Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for De Radikale, vil helst ikke snakke om selve uddannelseskontrakten:
»Politikere kan hverken lave kontrakter eller løfter.«

Men din partifælle Karen Lumholt skrev jo under på kontrakten under valgkampen?
»Jeg håber netop også, at diskussionen kan føre til, at vi ikke lover ting, men i stedet fortæller, hvad vi gerne vil arbejde for.«

Det er netop dumt overhovedet at give sig til at skrive under på en kontrakt som politiker. Det mener Rasmus Jønsson, lektor i politisk kommunikation, Roskilde Universitet.
»Efter Carsten Hansen lavede den skriftlige garanti for akutafdelingen i Svendborg, som han så ikke kunne holde, har man jo set, hvilken ballade det kan give,« siger han.

Og politikerne må tage det alvorligt, når de først har skrevet under, mener Rasmus Jønsson.
»Hvis man skriver under på x antal ting, må man også gennemføre x antal ting. Ellers får man smæk. Sådan opfatter vi kontrakter i Danmark,« siger han.

esbs@urban.dk

KONTRAKTEN: STATUS
Seks politikere skrev i gennemsnit under på 8 af 12 løfter på uddannelseskontrakten under valgkampen. Uddannelse til Alle gør status på løfterne:

1. Stop underfinansiering af uddannelser: Delvist gennemført – der er indført loft over klassekvotienten i gymnasiet, men universiteterne har bl.a. færre penge i 2012 end i 2011.
2. Nej til brugerbetaling på ordinære uddannelser: Gennemført– ingen brugerbetaling indført.
3. Afskaf brugerbetaling på obligatoriske supplerende kurser: Gennemført for 2012. Dog ikke gennemført for gymnasielle suppleringskurser.
4. Mindre puljefinansiering, flere basismidler: Ikke gennemført – blot skåret i puljefinansieringen.
5. Lovsikret undervisningsmiljø: Ikke gennemført, men i regeringsgrundlag.
6. Genindførelse af gruppeeksamen: Gennemført, dog kun på nogle fag i gymnasiet og folkeskolen.
7. Praktikpladsgaranti: Regeringen har lovet at gennemføre dette løfte ved trepartsforhandlingerne i marts.
8. SU under praktik på pædagoguddannelsen: Ikke gennemført.
9. Midler til praktik skal bruges på praktikken: Ikke gennemført – ingen initiativer sat i gang for at sikre, hvordan midlerne bliver brugt.
10. Ingen forringelser af SU’en: Gennemført.
11. 40 minutters transportgaranti til uddannelsesstedet: Ikke gennemført.
12. Befordringsfradrag til elever og studerende: Ikke gennemført.

Pop-up-magasinet Zetland Live udkommer for første gang i aften på scenen i Filmhuset. Én aften, én scene, ét publikum. Og helt fri for streaming. »Vi fejrer det analoge,« forklarer arrangør.

Af Emil Møller Svendsen

Danmark har fået et nyt, ambitiøst magasin. Det hedder Zetland Live, men lad være med at spørge efter det nede i kiosken. Historierne i Zetland Live rammer aldrig papiret – eller Facebook, Youtube eller internettet generelt for den sags skyld. Zetland Live er et enkelt øjeblik på en scene et sted i København foran ét publikum.

I aften klokken 20.30 udkommer første udgave af Zetland Live i et udsolgt Filmhuset i Indre København. Selv om formatet er markant anderledes end vrimlen af normale magasinudgivelser, så er magasinformen bevaret, forklarer journalist og forfatter Lea Korsgaard, en af de fire initiativtagere til det nye pop-up-magasin.
»Idéen er helt enkelt at overføre et papirmagasin til en scene. Først små, korte indslag, nyheder, mindre spørgsmål/svar-indslag og så videre til de længere formater, dybdegående interviews, reportager og portrætter. Vi var blevet trætte af de der typiske, forholdsvist trivielle debatarrangementer med kildevand, papnavneskilte og dårlig mikrofonforbindelse. Men samtidig vil vi også give folk et åndehul,« forklarer Lea Korsgaard.

Nul streaming
Det med åndehul skal tages ganske bogstaveligt. Aftenens 200 publikummer – eller læsere – skal holde nallerne fra mobiltelefonens optagefunktioner undervejs. Zetland Live skal nemlig kun leve i nuet – og ikke undervejs og bagefter på Youtube og Facebook.
»Vi henstiller til folk, at hvis de sidder med en ubændig trang til at streame alt live på YouTube, så lad det blive ved lysten. En del af idéen med Zetland Live er at hengive sig til det, der sker lige nu, i stedet for at tænke ’det her er det fedeste Youtube-moment’. På den måde lever man i dag hele tiden en lille smule ude i fremtiden, og det kan man godt blive en lille smule stakåndet af i længden. Vi håber at kunne lave et lille åndehul – noget, der kun eksisterer lige nu. Vi fejrer det analoge. Jeg tror, at folk har brug for nogle oaser, som ikke findes i tusind kopier på nettet,« siger Lea Korsgaard.

Gæsterne i Zetland Live medvirker gratis, billetterne er gratis, og arrangementet lever af donationer fra publikum samt en håndfuld støttekroner fra Dansk Journalistforbund.

Zetland Live arbejder med en udgivelsesfrekvens på fire numre årligt, hver gang et nyt sted i København. Næste nummer er sat til at udkommer 24. maj i Skuespilhuset. Læs mere om billetter på magasinets Facebookside.

ems@urban.dk

VÆK FRA YOUTUBE
Rasmus Tantholdt, hvorfor har du sagt ja til at medvirke i Zetland Live?
»Det er en fantastisk idé, og jeg har generelt stor respekt for folk, der frivilligt bruger en masse tid på at lave nyskabelser i journalistik. For der er brug for den slags pusterum.

Vi lever i en verden, hvor der ikke kan blive affyret skud eller opstå skovbrand et sted i verden, uden vi ved det ganske få minutter senere. Alle er online. Man behøver ikke gøre den store indsats længere, hvis man vil underholdes. I gamle dage gik man i teateret, i dag går man på Youtube. Det her arrangement trækker i den anden retning. Jeg kan godt lide, at folk skal gøre en indsats her.«

Hvad vil du så tale om?
»Jeg kan forstå, at det skal være ret kort, så det bliver ikke den store højpandede analyse af den indenrigspolitiske situation i Afghanistan. Det bliver mere muntert.«ems

FØRSTE NUMMER AF ZETLAND LIVE
● Sangerinde Clara Sofie giver et akustisk nummer.
● Berlingske-journalist Line Holm Nielsen læser op fra læserhenvendelser.
● Radiodokumentarist Krister Moltzen afspiller sine bedste fraklip.
● Forfatter Dy Plambeck går i nørdmode om jagtgeværer
● Journalist Lars Dahlager giver en live-udgave af IBYENs populære Listen.
● Teaterinstruktør Elisa Kragerup om hendes passion for tyske klassikere.
● TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt underholder med arbejdsoplevelser.
● Forfatter til Caroline Wozniacki-biografien ’Én bold ad gangen’ Anders Haahr Rasmussen fortæller om det lettere pinlige første møde med tennisstjernen, efter bogen var udkommet.
● Tv-vært Stephanie Surrugue laver portrætinterview med balletdanser Alban Lendorf – med sylfidedans i baggrunden.
● Journalist David Birch interviewer skuespiller Johannes Lilleøre om, da han fandt en død kvinde på gaden.
● P3-vært Ida Ebbensgaard anmelder den romanfigur, som hendes forfatterkæreste har skabt over hende.
● Forfatter Peter Øvig Knudsen læser op af sin bog ’Hippie’, mens Thy Lejr-veteran Tømrer-Claus spiller.
● Fotograf Martin Bubandt viser sine bedste portrætter, mens human beatbox Jakob Brinck lægger lyd på.
● Ministersekretær i Miljøministeriet, Thomas Emil Jensen, spiller op til fællessang.
● Klokken 20.30-23.30 i Filmhuset, Gothersgade 55, København K

En studerendes ønske om at kalde sig fattig på SU vækker vild debat. Det er først og fremmest selve ordet ’fattigdom’, der splitter os, mener professor og privatøkonom.

Af Thomas Conradsen

Ordet ’fattig’ provokerer danskerne. Det dokumenterer de næsten 2.000 kommentarer, som den 22-årige studerende, Sofie V. Jensen, har fået på to døgn efter sit debatindlæg på Politiken.dk. Hun ville – kort fortalt – have lov at kalde sig fattig, selv om hun får SU.

Enkelte støtter hende, hundredevis er imod hendes synspunkt, og mange bliver direkte provokerede og rasende over, at hun ’tillader sig at bruge ordet fattig’.

Professor Jørgen Elm Larsen fra Sociologisk Insititut på Københavns Universitet forstår folks indignation:
»De fleste danskere har en holdning til, at livet på SU’en er en midlertidig lidelse, og at de unge får mulighed for at leve sødere senere i livet,« forklarer han og understreger, at unge i lande som USA og England ville være lykkelige for at få både SU og betalt studie, som det er tilfældet i Danmark.

’Alle har deres egen holdning’
Men diskussionen om Sofies rådighedsbeløb har vist sig at være benzin på debatbålet fra slutningen af 2011, hvor Liberal Alliance og SF stod bag en diskussion om overførselsindkomster. Stridsmålet var Carina – enlig mor og på kontanthjælp. Hun viste sig dog at have et rådighedsbeløb på næsten 5.000 kroner om måneden og blev dømt ikke-fattig i medierne og af politikerne.
»Alle har deres egen holdning til, hvad fattigdom er. Men ser vi bort fra selve ordet, så er danskerne faktisk særdeles enige om, hvad man skal have råd til i sin hverdag: Ting som medicin, mad, tøj og bolig,« siger professor Jørgen Elm Larsen.

Ordet er stridens kerne
Privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank er enig med professoren i, at selve ordet ’fattig’ er hovedårsagen til stridsmålet.
»Det er et svært ord at bruge. Det betyder noget forskelligt for alle mennesker. Men absolut fattigdom, hvor man sulter ihjel, findes bare ikke i Danmark,« siger privatøkonom Las Olsen.

Til det konkrete spørgsmål om, hvorvidt man er fattig, når man er studerende i Danmark, er økonomen heller ikke i tvivl:
»Kan man leve et godt liv på en SU? Selvfølgelig. Men det er den laveste indkomst, man kan have i Danmark. Og den medfører, at man skal tænke sig grundigt om, inden man bruger penge,« siger han.

Supplerer man SU’en med studielån eller et job, kommer man op på en samlet indtjening, der kan sammenlignes med personer på dagpenge eller pensionister.
»Vælger du et studiejob eller -lån kan du have en høj levestandard, selv om du er studerende. Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre alle til at låne, men der er et billigt lån, og du kan betale det tilbage, når du er færdiguddannet og tjener ’voksenpenge’,« forklarer privatøkonomen.

tco@urban.dk

I Ørestad er der moderne og naturrigt. Københavns nye bydel arbejder for at blive en del af hovedstaden. Men lige nu er der altså for tomt, konkluderer Urban.

Af Elisabeth Hamerik Schwarz, Fotos: Camilla Rønde

Ørestad. Københavns nye bydel. Den med alle de prisvindende bygninger. Og så kan man komme derud i metro. Men så stopper undertegnedes viden egentlig også. Måske pinligt som inkarneret københavner, men på den anden side ligger det jo på Amager.

Læs også: Nordvest er værst

Ja, ja, man har lov at have fordomme.Ikke desto mindre har Urban besluttet sig for, at serien ’Kend dit liv, københavner’, denne gang skal på eventyr derud, hvor det altsammen pludselig bliver meget futuristisk. For hvem bor der? Nogle kalder det jydefælden, men det er vist ikke helt tilfældet.
»Wow!« Lyder det fra os i munden på hinanden, da fotografen og undertegnede når enden af Vejlands Allé. Pludselig tårner hotellet Bella Sky sig op. Det er nærmest ubeskriveligt. Ret vildt, ret flot, ret mærkeligt, ret meget Ørestad.

Danske arkitekters blærehuse slænger sig langs metroen overfor, og metallet og glasset skinner om kap i solen. Første stop er Ørestad Gymnasium, landets mest søgte. Stort, lyst, åbent. Som alt andet herude. Det eneste, som skiller sig ud er Døgn-Nettoens blå skilt på den anden side af gaden.

Læs også: Hertil og ikke længere!

Undervisnings-iMacs står på rad og række i ’lærelandskaber’, hvor eleverne undervises. Den moderne stil passer til Ørestad.
»Men faktisk er kun ti ud af vores 1150 elever fra Ørestad, for vi sigter ikke efter at være lokale, men efter at få alle typer elever herud,« forklarer rektor Allan Kjær Andersen, der selv flyttede ud ved 8tallet fra Vanløse, da han blev rektor:
»Ørestad er et parcelhuskvarter på højkant og perfekt, hvis du vil have natur. Men her er ikke byliv – afstandene er for lange. Til gengæld kan du få det ved at hoppe på metroen ind til centrum.«

Ikke for rodehoveder
Uden for gymnasiet leger vinden med vandet i kanalen under metrobroen. Et smut derfra ligger VM-bjerget, Bjarke Ingels’ mesterværk, der har vundet et utal af priser. Fra gaden er det svært at se hvorfor, men da vi går om hjørnet, udbryder vi igen et »wow!« Denne gang chokeret. Bygningen har jo ikke nogle mure på sig!

Hvis du har en skjult vindueskigger i dig, men stadig vil være på lovens side, er dette paradis. Her er dit liv, ørestad-type, for vi kan alle se det gennem dine kæmpe vinduer. For en ekshibitionist er det en perfekt beboelsesform. Men hvis du er et rodehoved som mig, går den ikke.
»Vi beboere lægger ikke så meget mærke til det, fordi vi accepterer hinandens privatliv. Men folk udefra kan synes, at det er overvældende, at alle kan kigge ind,« forklarer sociolog og Ørestad-beboer Nabaz Anwer:
»Her bor primært børnefamilier. Ja, jeg er selv fra Aalborg, men Ørestad er nu hverken en jydefælde eller en lebbefæstning, som nogle kalder det. Vi har store afstande, og det skal man kunne lide.«

Her ender København
Da vi ankommer til Ørestads nyeste arkitektoniske pletskud, 8tallet, ser vi jordbunker. Mange jordbunker. Og store skilte, hvor der står noget med nye boliger. Det er her, kragerne – undskyld, metroen – vender.

Læs også: Frederiksberg hitter mest

8tallet skinner i den sjældne januarsol for enden af København – hvis det her altså er København. For Urban er ikke helt overbevist. Området foran os er en savanne med et ensomt træ. Amager Fælled er SÅ stille.
»De regner med, at alle lejligheder er solgt til juni,« siger tjener i Café 8tallet, Mads Mogensen.
»Men jo, det kan være en skueplads herude. Jeg hører beboere tale om, at der ofte er folk, som står og glor ind i deres lejligheder, fordi det er en turistattraktion. Og det er lidt synd at skulle trække gardinerne for, når du har sådan en udsigt.«

Ørestad. Byliv? Nix. Smukt? Bestemt. København? Måske i fremtiden.

xehsc@urban.dk

Hollywood-stjernen William Baldwin filmer med danske Kim Bodnia.

Af Susanne Johansson

Mens danske filmstjerner og instruktører for tiden valfarter til Hollywood for at prøve stjernedrømmen af, har Hollywood-stjernen William Baldwin lavet en u-vending på den amerikanske highway og befinder sig i denne uge i København.

»Det er cool. Jeg har aldrig været her før,« siger den 49-årige stjerne, der er fuld af begejstring for byen og det filmprojekt, der har lokket ham hertil.
Filmen hedder ’The Stranger Inside’ og er en psykologisk thriller, som en dansk instruktør og producent står bag.
De to har for et meget lille budget – omkring fire mio. kr. – skruet en historie sammen, som har tiltrukket både Baldwin, Estella Warren og Sarah Butler.

»Det var klart historien, der tiltrak mig. Og en superfed rolle,« siger William Baldwin om at have sagt ja til at spille med for en brøkdel af det honorar, han ellers får.
Baldwin spiller en psykiater, hvis kæreste, Emily, har været udsat for en stærkt traumatiserende oplevelse. Parret tager derfor på ferie, for at hun kan komme til hægterne igen.
Men en ung backpacker, smurt ind i blod, får vendt op og ned på det hele.

Kunne ikke lægge manuskriptet
»Jeg kunne ikke lægge manuskriptet fra mig, så spændende var det,« som Sarah Butler tilføjer.
Eneste dansker på rollelisten er ’Broen’-stjernen Kim Bodnia, hvis rolle i filmen er lidt mere kryptisk. I hvert fald hvis handlingen ikke skal afsløres.
»Det er vist bedst, jeg kun siger, at jeg spiller en arkitekt, som lejer ferievillaen ud til parret,« griner Kim Bodnia.

Skal forestille New York
Optagelserne begyndte i slutningen af november på Mallorca – og i denne uge er det København, der lægger ’hus’ til. Men dog ikke som sig selv.
Scenerne skal filmes i bl.a. Det Kongelige Teaters Stærekassen og en parkeringskælder, men i filmen gøre det ud for New York. Ligesom Mallorca skal forestille at være et amerikansk ferieparadis.
De to mænd, instruktør Adam Neutzsky-Wulff og producer Michael Aoun, der har åbnet broen mellem Hollywood og Danmark, lægger ikke skjul på, at de håber, deres film kan være med til at ændre den gængse danske holdning til film. Nemlig at kunst ikke også kan være kommercielt. Og det bliver ’The Stranger Inside’, som skal løfte bevisbyrden i den sag.

Den færdige film ventes at få premiere i slutningen af året.

suss@bt.dk